selv-iscenesættelse

Vi lever i et samfund, hvor kvinder og mænd er ligeberettiget. Er det også i det virkelige liv denne lighed finder sted, eller er det kun på papiret det foregår?
Er det ikke alligevel hovedsagligt traditionelle roller vi spiller i vores hverdag? Nogle mere, andre mindre?
Ja, jeg må konstatere, at mænd og kvinder ikke er ens! Jeg oplever at det udgør stadigvæk en stor forskel om du er en mand eller en kvinde: I hverdagen, i kunsten, i børnetegninger og i reklamen. Men hvad er en kvinde, hvad er en mand? Hvad betyder det at være det ene eller andet i vort samfund? Og er jeg fastlagt på kun én rolle?
Med udgangspunkt i denne tematisering af emnet liv, gik jeg i gang med at indsamle billeder, hurtig kom jeg i tanker om en billedserie af fotokunstneren Nick Waplington – to af hans billeder valgte jeg at analysere, fordi de viser klicheer af 2 typiske rollemodeller for henholdsvis dreng/pige og at de allerede i barndommen er meget præsent: den søde yndige pige og den aktive dreng, der tager tingene i hånden for at redde verden.
Hurtig opdagede jeg gennem processen, at det er aktuelle billeder fra dagligdagen, billeder der tager indflydelse på os gennem aviser osv. der fangede min interesse. Jeg ville udforske, hvordan ser journalister (bevidst og ubevidst) på kønsroller. Her har jeg valgt yderligere at begrænse min søgning på ét blad: ’Die Zeit’ (som svarer måske til ’Berlingske Tidende’ eller ’Politikken’) der afdækker et stort spektrum af tilværelsen og
Der opstod en stor indsamling af billeder. Jeg besluttede mig for at lave en billedtavle, for at få et bedre overblik over og for at opnå et mere intenst indtryk af temaet.
Til min overraskelse opdagede jeg, at klicheen af kønsrollen ikke fremstår så enstydigt, som jeg havde forventet. Der opstod et billede der viser en mangfoldighed af roller kvinder har.
I mine billeder vil jeg udtrykke, at det også er forskellige roller jeg indtager i mit liv.
Jeg er kvinden der vil karriere, en elskende mor, en kvinde der sulter efter viden, en luder, en kone,en husmorog en datter, ...,jeg er ’grounded’.
Men det føles ikke som om det er roller, men snarere forskellige aspekter af min personlighed, der kommer forskelligt stærkt til udtryk i de forskellige situationer. Jeg er fx aldrig KUN mor, aldrig KUN luder, og ikke hele tiden ’grounded’.

Derfor valgte jeg et koncept for bedst muligt at iscenesætte dette. Alle billeder følger de samme regler:
Mig selv stående op ad vægen, hele figuren
nøgtern belysning og normalt objektiv, for at understrege at jeg ikke vil foretage en vurdering om rollen er godt eller skidt.
symboler og kropsprog, til at tydeliggøre og understrege en bestemt rolle
billederne bliver klippet fra hinanden, blandet og sammensat på ny, for at vise jeg er altid en blanding og det er ikke altid de samme sider der kommer tid udtryk.